Badeværelse - Dansk Beton Byg Viborg Dansk Beton Byg - En solid blanding af kvalitet

Badeværelse

Et nyt badeværelse er en opgave, der involverer mange faggrupper; som regel både murer, tømrer, elektriker, vvs’er og maler.

Det er ofte de dyreste kvadratmeter i hjemmet, og der er flere lovmæssige krav til bl.a. etablering af vådrumssikring og korrekt fald. Derfor bør man være ekstra opmærksom, når man vælger leverandør og sammenligner tilbud.

Hos DANSK BETON BYG følger vi altid Bygningsreglementet og diverse standarder, der sikrer korrekt udførelse. Vi lægger altid silikonefuger i alle hjørner, og fugen mellem gulv og væg lægges op af væggen og ikke på gulvet. De små detaljer er vigtige her, og bidrager desuden til lettere renholdelse af rummet.

Prisen på nyt badeværelse kan variere meget afhængigt af ønsker, materialevalg, nye el- og vvs-installalitioner og ikke mindst rummets nuværende stand – f.eks. kan det være nødvendigt at oprette skæve vægge før opsætning af klinker.

Uanset om materialevalg og løsninger går under budget-, standard- eller luksusklassen, er vi behjælpelige med idéer, løsninger og det mest økonomisk fordelagtige tilbud. Prisen pr. m2 alt inkl. starter i budgetklassen ved ca. 10.000 og i luksusklassen fra ca. 20-30.000.

Vores prisgaranti gælder også ved nyt badeværelse.

Har du modtaget et tilbud fra et andet firma, vurderer vi gerne pris og løsning for dig – ganske gratis.